To første gange

13 apr

Når jeg tænker tilbage på min første gang, så må jeg opdele den i “to første” gange.
Den første, første gang forekommer mig næsten betydningsløs i dag. Jeg var 15 år, havde sommerferie og i en cocktail af kedsomhed og nysgerrighed hang jeg ud med en pige på 17, som jeg ikke var forelsket i. Af årsager jeg ikke kan huske, overnattede jeg hos hende og vi gik i seng sammen, eller rettere sagt, hun gik i seng med mig – jeg blev i hvert fald lidt overrumplet , selvom jeg gerne ville, og prævention var der ikke noget af. Vi talte ikke om det før, under eller efter. En succes var det i hvert fald ikke. Vi prøvede begge to, men kunne hverken røre ved hinanden eller kysse så vi blev rigtig tændte. Det var mest af alt et uskyldigt forsøg på sex, men at kalde det sex ville være forkert. Det var meget akavet, gjorde ondt og vi kunne hverken grine af det eller tale om det. Selvom jeg følte en stolthed over det bagefter, specielt når jeg fortalte mine kammerater om hvor `fantastisk´ det var, så kunne jeg ikke løbe fra, at jeg nok ikke var parat i mig selv. Fysisk var jeg  helt klar, men ikke emotionelt.

Læs resten

Billede 13 apr

sovende_elskende

For nysgerrig til at vente

8 apr

Når jeg tænker tilbage på min seksuelle debut, er min første følelse: usikkerhed, nervøsitet, generthed og ikke mindst uvidenhed. Min mor havde ikke fortalt mig noget som helst, min far havde fortalt om blomsterne og bierne. Noget information fra bøger, skolen og veninder havde jeg dog trods alt. Indtil jeg var 19 år, havde jeg haft et par kærester, havde kysset og holdt i hånd, men det med sex var for mig meget svært at komme igang med. Jeg husker, at jeg havde en frygt for at blive gravid, men jeg havde alligevel lyst til at komme igang med det seksuelle.

Det blev ikke med drømmefyren eller kæresten, men med en fyr, som jeg kun kendte lidt til, og som var noget ældre end mig selv. Han forførte mig til en fest på et kollegium, hvor han selv boede. Jeg havde været til fester før på samme kollegium, så jeg vidste, hvem han var, så det gjorde det lidt nemmere. Fyren var erfaren, sukkede dog noget ved tanken om, at han skulle tage min mødom. Det blev ikke til nogen indfølende oplevelse, og det gjorde rigtig ondt! Men fyren var OK og sød ved mig-   og vi fik grinet af hele situationen, og det var befriende. Om natten kørte han mig på sin motorcykel næsten hjem. Jeg boede hos mine forældre. Min cykel stod ved et busstoppested, så jeg måtte cykle det sidste stykke. Jeg sneg mig ind i seng, stod tidligt op om morgenen for at gå på weekend-rengøringsarbejde.

Mine forældre fik ikke noget at vide om min debut. Min mor kunne jeg slet ikke tale med, og min far var tit meget opfarende, så jeg holdt det for mig selv derhjemme. Mine søskende – 9 og 16 år yngre end mig – kunne jeg selvfølgelig ikke indvie i min historie, så det var hårdt og ensomt. Men min gode veninde fik hele historien! Og det var super godt at vide, at hun var der og gerne ville lægge øre til. Fyren var jeg sammen med et par gange mere, og så var jeg heldigvis lidt mere rustet og lidt mindre nervøs, når jeg senere havde sex med en fyr.

Når jeg tænker tilbage på hele historien, kunne det have været en meget bedre start, hvis jeg havde haft en kæreste og været i et længerevarende forhold, hvor det følelsesmæssige havde været i orden. Men jeg var for nysgerrig til at vente på den rette.

Kvinde, 63 år gammel.

Jeg lod som om, jeg kunne lide det

6 apr

Den første gang – var en skuffelse…
Jeg havde set frække tegneserier – og mine veninder fniste om det i skolen; men mine forældre havde jo forbudt mig det før ægteskabet, så jeg turde ikke. Så kom jeg i gymnasiet  – som 15 årig! – og fik en veninde der var lidt ældre end jeg selv. Hun tog mig med på diskotek – og der dansede jeg med ham. Han var 21, havde job og bil – en smart  sportsvogn, som han hentede mig i. Han inviterede mig på spansk restaurant – og kørte mig hjem til mine forældre inden kl. 02.

En aften, hvor vi havde siddet og snakket om politik, fik jeg sagt, at jeg gerne ville prøve det! Han havde heldigvis kondomer. Han gik forsigtigt til værks og forsøgte at varme mig op – og kom forsigtigt ind i mig. Jeg lod som om jeg kunne lide det. Men i virkeligheden gjorde det ondt – og jeg kom ikke. Bagefter gik jeg på toilettet. Det blødte og gjorde ondt i skeden.

Desværre turde jeg ikke rigtig snakke med nogen om det bagefter – og slet ikke min lidt ældre veninde, som jeg var bange for ville grine af mig – og jeg kunne ikke gå på nettet og læse om det – for der var ikke noget net dengang.

Vi kom kun sammen i kort tid. Den næste kæreste var sød og forstående, men jeg var ikke klar endnu, så der gik 2 år før jeg fandt en kæreste, jeg havde det godt med sexuelt.

Kvinde, f. 1963

Det var sommeren ’97

2 apr

Det var sommeren 1997, – jeg var 16 år og han var 27. Vi havde, gennem en fælles interesse, været venner i ca. et år, og var denne sommer havnet sammen i et lille bitte telt, langt ude på landet. Der havde gennem lang tid været flirt og følelser i luften, og allerede den første aften i teltet endte vi med at kysse og falde i søvn i hinandens arme <3.
De efterfølgende nætter udviklede det sig stille og roligt, – han vidste jeg var helt uerfaren og gik meget forsigtigt og blidt frem. Han tændte mig meget, jeg var tryg ved ham og det var derfor en fantastisk oplevelse at “modtage” en masse, uden forventningen om at jeg skulle give noget igen. Han nød at give mig finger, slikke mig osv og give mig mine første orgasmer med en fyr. Han guidede mig til hvordan jeg kunne røre ham og trods den meget akavede følelse af at have en pik i hånden for første gang, var det vildt ophidsende at kunne tænde ham så meget. Læs resten

En god fornemmelse

23 mar

Den første gang var sammen med en som hed Kim og som lignede Eddie Vedder fra Pearl Jam. Jeg var meget forelsket i Eddie Vedder dengang, og min yndlingsdagdrøm var, at jeg sad på mit favoritdiskotek Boogies ude på gangen på en bænk, og han pludselig kom og tog min hånd og tog mig væk derfra. Uden ord. Bare med den ultimative vished om, at selvfølgelig skullle vi være sammen.

Det skete sjovt nok aldrig, og Kim mødte jeg på Crazy Daisy. Det var kort efter jeg var blevet 18. Det var vinter, og det var koldt, og jeg havde i et stykke tid gået og spekuleret på, hvordan jeg skulle komme af med min mødom. Jeg syntes tiden var moden, og jeg havde ingen kæreste. Jeg havde faktisk ikke prøvet at have en kæreste endnu og havde kun kysset med et par stykker. og jeg havde en voksende længsel og nysgerrighed indeni mig efter at finde ud af, hvordan det mon var det der sex. Læs resten

Billede 20 mar

par

Han var også mit første kys

19 mar

Min første gang står for mig som et godt og sødt minde. Jeg var lige fyldt 15, han var 17, og det var den første gang for os begge to.

Han var min første kæreste og også mit første kys. Han var en meget sød fyr, måske lidt genert og havde ikke travlt med, at vi skulle have sex. Så der var ikke noget pres, og vi udviklede os sammen i et roligt tempo fra kys til at kæle uden på tøjet, under tøjet, oralsex og efter 9 måneder var det bare det næste naturlige skridt.

Det var rimelig godt planlagt. Jeg havde været til lægen og var begyndt på p-piller. Jeg må have læst bjerge af brevkasser i Vi Unge-bladet, Woman, artikler, sexlinien, og hvad jeg ellers kunne opstøve. Jeg havde prøvet at onanere ved at putte noget op i mig, så jeg vidste, at det ikke gjorde ondt og regnede med, at min jomfruhinde nok var sprængt af sig selv under noget sport eller noget. Emnet var også blevet flittigt vendt blandt veninderne, hvor der var en enkelt, der havde prøvet det før. Læs resten

Det var noget andet i virkeligheden

16 mar

Første gang – som 65 årig skal man jo grave lidt i erindringsbunken, men altså:
Min kæreste var en hel del ældre end jeg, helt præcist dobbelt så gammel, og jeg var 17. Vi havde vel kærestet et halvt årstid, mine forældre var naturligt nok ikke begejstrede, så vores møder foregik så vidt muligt hemmeligt og hos ham. Jeg synes, det var meget spændende, at en voksen mand var forelsket i mig og følte mig attraktiv og feteret. Han pressede mig ikke, men alligevel tror jeg, at han mere eller mindre havde planlagt, at det skulle foregå den dag. Jeg tror ikke, vi havde talt om, at jeg var jomfru, men det må stå hen i det uvisse.

Jeg besøgte ham i hans hus i nærheden af mine forældre  en eftermiddag, og det udviklede sig så til min første gang. Det var ikke en speciel stor oplevelse for mig, men han var hensynsfuld og betænksom, og også meget glad. Selv havde jeg nok mest fokus på, at nu var “det” sket, nu var jeg ikke jomfru mere. Jeg var ikke bange for graviditet , for han brugte kondom, men nok lidt overvældet over det mandlige lems formåen, det var jo noget andet at se det i virkeligheden end at føle det udenpå tøjet.

Jeg gjorde mig tanker, om det kunne ses på mig, om det nu var for tidligt, om veninderne havde gjort det osv. Mon min mor ville opdage det? Tankerne var klarere end følelserne, lidt skuffelse over den manglende ekstase var der også. Men når fokus var mest på tankerne, var det nok også , fordi der dengang var en del skyld og hemmelighedskræmmeri blandet ind i selve oplevelsen. Men set i bakspejlet en ting  som samtidig med ophidselsen og spændingen også var noget, som skulle “overstås” uden for megen dramatik. Og  det blev det så.

Kvinde, 65 år

I can clearly remember

12 mar

I can clearly remember my first time (and maybe everyone can!) but maybe it made such an impression on me because my first time was a whole mix of all kinds of strong contradictory feelings, ranging from absolutely wonderful, to great excitement, the feeling I was doing something completely wrong and out of order combined with the fear of punishment, confusion, not knowing how to behave and so much more. Perhaps my first time made such an impact as well, because I was very young, only eleven years old, and I did not have any relevant information about sexual intercourse, and what it would involve… And I mean not just information about the physical side of it all… Yes, I knew you could “make babies” if a girl would get her period, but I did not know anything about “getting an orgasm”. Neither did I know anything about the whole emotional side of it, and all the big feelings it involved. Læs resten

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.