Ikke noget at skrive hjem om…

3 Mar

Første gang var ikke noget at skrive hjem om. Det kunne jeg nok alligevel ikke drømme om, den slags var ikke noget at dele med sine forældre.

Jeg husker at jeg havde dejlige oplevelser fra omkring, 14-års alderen da vi kom til 2.dagsballer, som man gjorde dengang.

Mere eller mindre gengældte og eksperimenterende forhold blev  det til i de følgende år. Det første tungekys var underligt, ikke særlig rart. Men efterhånden lærte jeg, at det ikke var så farligt at være i så tæt kontakt, som jeg ellers havde lært hjemmefra. Det blev efterhånden helt dejligt og ophidsende. Mere skete der ikke i de næste år. Tiden gik, jeg blev 20 og optaget på jordemoderuddannelsen og så syntes jeg det var for pinligt ikke at vide, hvad det hele drejede som om, sådan opfattede jeg det dengang. Jeg måtte overvinde mig selv. Jeg havde en kæreste så det var ikke et spørgsmål om med hvem, men snarere hvornår.  Hvordan og hvorfor det blev netop den aften (det var en aften husker jeg), ved jeg ikke, men som sagt var det ikke den store oplevelse. Om det nogen sinde blev det med ham, husker jeg heller ikke mere. Hvis du spørger mig, hvornår den første dejlige oplevelse så var, bliver jeg dig svar skyldig, men det kom.  Og er aldrig siden forsvundet.

Kvinde 72 år