Følte mig som på en øde ø

6 Mar

Der er meget omkring den første gang jeg ikke længere kan huske. Men jeg vil prøve at få stumperne samlet til en lille fortælling:

Det skete efter en fest, måske et halbal, det står ikke helt klart. Jeg var bare 14 år, vi havde drukket Stuhr Rom, hvidvin og giraføl. Han hed Kresten, men det var ikke en fyr jeg havde været vild med eller set efter i lang tid. Han var én af dem, der var der i flokken, ligesom mig selv. Jeg gik med ham hjem, det var sent og alle andre i huset sov. Jeg kan huske sengen i hans værelse, den var ikke ret stor og med hvidt sengetøj. Vi lå ikke særlig komfortabelt, der var næsten ingen plads. Hvordan vi fik det gennemført, husker jeg ikke, men der var hverken forspil eller søde ord, og det gik ret hurtigt. Pludselig var resten af huset vågnet. Jeg husker, der var blod i den hvide seng og på vej ud af døren kan jeg høre at lillesøsteren ser blodet og bliver forskrækket over det. Hans mor er der også, men jeg smutter hurtigt væk, og skynder mig hjem til min veninde, hvor jeg skal overnatte.

Min veninde er allerede gået i seng. Hun vågner og jeg fortæller, hvad der er sket. Jeg kan ikke huske, hvilke ord jeg brugte, om jeg havde mistet min mødom eller været i seng med én eller måske sagde, at jeg havde bollet for første gang. Men jeg kan huske min veninde sagde: ”Har du først prøvet det nu?”. Så vendte hun sig rundt og sov videre – total uinteresseret. Jeg følte mig, som på en øde ø, men hverken ked af det eller glad. Nærmest som i en glasklokke, upåvirket.

Hvordan det gik Kresten eller hvad hans mor sagde, ved jeg ikke. Jeg så ham siden hen i periferien af omgangskredsen, men jeg snakkede aldrig med ham.

Kvinde, 45 år