Det var noget andet i virkeligheden

16 Mar

Første gang – som 65 årig skal man jo grave lidt i erindringsbunken, men altså:
Min kæreste var en hel del ældre end jeg, helt præcist dobbelt så gammel, og jeg var 17. Vi havde vel kærestet et halvt årstid, mine forældre var naturligt nok ikke begejstrede, så vores møder foregik så vidt muligt hemmeligt og hos ham. Jeg synes, det var meget spændende, at en voksen mand var forelsket i mig og følte mig attraktiv og feteret. Han pressede mig ikke, men alligevel tror jeg, at han mere eller mindre havde planlagt, at det skulle foregå den dag. Jeg tror ikke, vi havde talt om, at jeg var jomfru, men det må stå hen i det uvisse.

Jeg besøgte ham i hans hus i nærheden af mine forældre  en eftermiddag, og det udviklede sig så til min første gang. Det var ikke en speciel stor oplevelse for mig, men han var hensynsfuld og betænksom, og også meget glad. Selv havde jeg nok mest fokus på, at nu var “det” sket, nu var jeg ikke jomfru mere. Jeg var ikke bange for graviditet , for han brugte kondom, men nok lidt overvældet over det mandlige lems formåen, det var jo noget andet at se det i virkeligheden end at føle det udenpå tøjet.

Jeg gjorde mig tanker, om det kunne ses på mig, om det nu var for tidligt, om veninderne havde gjort det osv. Mon min mor ville opdage det? Tankerne var klarere end følelserne, lidt skuffelse over den manglende ekstase var der også. Men når fokus var mest på tankerne, var det nok også , fordi der dengang var en del skyld og hemmelighedskræmmeri blandet ind i selve oplevelsen. Men set i bakspejlet en ting  som samtidig med ophidselsen og spændingen også var noget, som skulle “overstås” uden for megen dramatik. Og  det blev det så.

Kvinde, 65 år