Det var sommeren ’97

2 Apr

Det var sommeren 1997, – jeg var 16 år og han var 27. Vi havde, gennem en fælles interesse, været venner i ca. et år, og var denne sommer havnet sammen i et lille bitte telt, langt ude på landet. Der havde gennem lang tid været flirt og følelser i luften, og allerede den første aften i teltet endte vi med at kysse og falde i søvn i hinandens arme❤.
De efterfølgende nætter udviklede det sig stille og roligt, – han vidste jeg var helt uerfaren og gik meget forsigtigt og blidt frem. Han tændte mig meget, jeg var tryg ved ham og det var derfor en fantastisk oplevelse at “modtage” en masse, uden forventningen om at jeg skulle give noget igen. Han nød at give mig finger, slikke mig osv og give mig mine første orgasmer med en fyr. Han guidede mig til hvordan jeg kunne røre ham og trods den meget akavede følelse af at have en pik i hånden for første gang, var det vildt ophidsende at kunne tænde ham så meget.
Den sidste nat i teltet startede som alle de andre, – vi kyssede, pillede, puttede og lå nøgne sammen i mørket. Det ene skridt tog det andet og pludselig opstod øjeblikket hvor jeg vidste, at NU var det simpelthen første gang for alvor. NU skulle jeg miste min mødom. Det var med blandede følelser, – jeg havde vildt meget lyst til ham, og til at første gang skulle være med ham, men samtidig var det meget skræmmende. Ville det gøre meget ondt? Ville det bløde? Og vi havde da vist egentlig ikke noget prævention!? Han var sød og blid men jeg var lidt bange og det gjorde ondt. Da han var kommet helt ind begyndte jeg at græde lidt, og så var den oplevelse ødelagt ;-( Han skyndte sig at trække sig ud, sagde “undskyld” og lå bare og holdt om mig, – jeg følte mig meget dum, ung og kikset….
Vi tog hjem fra vores telttur og så efterfølgende ikke meget til hinanden, – det var pludselig for svært at være venner, og pga aldersforskellen var et forhold dødsdømt fra starten. I perioden lige bagefter havde jeg det lidt underligt med det hele, men på afstand ser jeg det som god, omend lidt kikset oplevelse. Jeg var tryg, vi havde følelser for hinanden, det var det rigtige øjeblik og han var den rigtige mand på det tidspunkt. I bagklogskabens lys kan jeg dog se, at der manglede rigtig meget kommunikation imellem os, omkring det der skete den sommer. Jeg var alt for genert til at sige, hvordan jeg havde det, hvorfor jeg kom til at græde, insistere på prævention osv, – dét ville jeg gerne gøre om. Men alt i alt en positiv oplevelse, som jeg tænker tilbage på med glæde og et smil på læben. Manden har jeg stadig kontakt med, her 16 år efter, og der er stadig flirt i luften😉

Kvinde, årgang 1981.