Redaktion

Alle indlæg er gennemlæst og godkendt før de bliver publiceret. Hvis jeg vurderer, at en historie eller dele af én vil gøre mere skade end gavn publiceres den ikke. Af samme grund er bloggen ikke åben for kommentarer, men jeg modtager selvfølgelig gerne spørgsmål og kommentarer hér.

Hvis jeg laver rettelser i en tekst vil personen, der har skrevet indlægget, altid få besked og mulighed for indvendinger eller tilbagetrækning, før jeg offentliggør den på bloggen. Ellers redigerer jeg ikke i indlæggene, da de forskellige historier er meget personlige og gerne skulle fremstå sådan.

/Ditte

portræt

Jeg er uddannet jordemoder, og har arbejdet både med fødsler, rådgivning af nye forældre og seksualundervisning. Jeg er overbevist om, at Den Første Gang har en stor betydning for ens videre liv med sex. Jeg har lavet denne blog, for at give unge adgang til et mere realistisk og genkendeligt billede af sex den første gang. Jeg håber at bloggen kan inspirere til nogle gode førstegangsoplevelser, med en større bevidsthed og ærlighed om, hvad der er brug for, så det ikke kun er præstationsangst og ydre pres, der afgør, hvilken første gang man får.